
Det er 2028. Der synes ikke at være en grænse for, hvad der kan automatiseres. De aktiviteter, der er forbeholdt mennesket, svinder ind. Samfundene er præget af en modfaldenhed, en resignation, et efterår. Hvad fejrer man, hvad hejser man et flag for? En skabning går i land i Estland. Han kalder sig Rudolph. Han bevæger sig igennem Europa til København og møder en række personer, som på hver deres måde er beskæftiget med forholdet mellem menneske og teknologi. Selv er han på en mission af en slags, han leder efter noget, noget han kan transmittere tilbage til dér, hvor han kommer fra. Men hvad? Og hvad gør han, hvis ikke han finder det?
Teenageren William er overbevist om, at det er hans skyld, at verden er ved at gå under. På jordens sidste dag bliver han stillet overfor et dillemma; Skal han bruge dagen med sin familie, der har valgt at fejre fødselsdag for hans udviklingshæmmede søster eller skal han mødes med sit crush, der utålmodigt venter på ham ved den lokale strand?

Berik, en kort film om venskab og forståelse, finder sted i Semey, Kasakhstan. Berik, 33, blind og vanskabt af radioaktiv stråling, bruger sine dage alene derhjemme, mens hans bror er på arbejde. Indtil Adil, 11, den yngste og mindst populær dreng af børnene i boligblokken, dukker op ved Beriks lejlighed, da han leder efter den lokale bølles fodbold, som han har mistet.

En gul bus med 67 sæder i Vestjylland. En underskriftindsamling skal afleveres i København. Men fremmødet er sølle tre passagerer. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare, om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede? Optagelserne til den eksperimenterende film er foregået non-stop i bussen fra Vestjylland til København. Undervejs er skuespillerne blevet påvirket via scenarier og episoder, som er konstrueret på forhånd. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb og de forskellige passageres agendaer frem til afslutningen af de ni timers, uafbrudte optagelser.

Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.

Nadim er en minoritetsetnisk mand med tjek på tilværelsen. Han vil dog på ingen måde associeres med de mennesker, der ligner ham, men ikke kan opføre sig ordentligt. På vej til sin søsters fødselsdag sætter hans egen fordomsfuldhed ham i en position, der får dramatiske konsekvenser for ham.
