Cecilie bliver lykkelig da Michael endelig vender hjem fra psykiatrisk hospital. Han fortæller at han er blevet rask. Det virker også sådan, men snart begynder små tegn at vise sig på det modsatte. Men Cecilie kæmper for at Michael skal forblive i deres verden og ikke forsvinde ind i sin egen.
Egentlig ville jeg lave en politisk film om magtens syge verden, men Peter insisterede på noget mere enkelt; noget med almindelige mennesker og kærligheder, sex og vold. Nogen synes måske, det lyder helt vildt enkelt? Det synes jeg egentlig ikke. Men han har fået, hvad han bad om, og selv vi blev stinkende uvenner, mens vi lavede filmen er vi heldigvis blevet bedste venner igen. Filmen er en kærlighedsfilm og en skildring af mennesker, som vi alle kender dem.
Elliot og Mads er kærester i et tilsyneladende velfungerende og harmonisk langdistanceforhold. Men Elliot har aldrig åbnet op over for Mads omkring et traume fra sin fortid, som han ikke længere kan ignorere. Et traume der langsomt er begyndt at inficere selv de mest intime og sårbare afkroge af deres kærlighedsliv. Elliot må konfrontere sig selv og overvinde sin skam, men hvad kommer i første række; forholdet eller ham selv?
