Et barn er forsvundet fra et villakvarter. Mørke tanker slår rod, og en far bliver fremmed i sit eget hjem.
Skuespillerparret Jens og Marina er i krise. Tiden er ved at rinde ud for Marina, der brændende ønsker sig en familie, men Jens har tilsyneladende kun sin skrantende tv-karriere for øje. Så da han langt om længe får muligheden for at genetablere sig som tv-ikon i en stor tysk produktion, vælger han i al hemmelighed at sætte en stopper for familieforøgelsen. I stedet drager han til Berlin. Nu bekriger den blødagtige halvmand og den sårede hustru hinanden i et rædselsdøgn, hvor løgn og selvbedrag får dem begge til at sætte store spørgsmålstegn ved deres valg I livet.
Small Time Giants har for længst erobret de bankende pop-rock-hjerter hjemme i Grønland. Nu drømmer bandet om at slå igennem I Europa. Vi følger de fire musikere på de tyske landeveje og da de håbefulde møder op til prisuddelingerne ved Bands of Tomorrow. Men vejen til international succes er opslidende og uden garanti. Spøgsmålet er, om det er kampen værd?
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.