
Det er sommer og Natasja fordriver tiden. Hun dagdrømmer og har svært ved at være praktisk i en voksen hverdag – hverken det at passe et sommerjob eller håndtere en kollegas varme følelser for hende, syntes hun at forstå sig på. Til gengæld går hun i biografen og drømmer om selv at blive skuespiller en dag.
To brødre mødes ved deres afdøde fars gård – deres barndomshjem. Klavs er en tilsyneladende ansvarlig familiefar og Jens netop løsladt fra fængslet. De håndterer afmagten og vreden over farens død forskelligt, men langsomt ændres deres roller.

Hvad sker der, når fantasien overgår virkeligheden for to middel aldrende irske mænd fyldt med tomhed og manglende motivation i livet. De har for 10 år siden fundet en meteorit i deres baghave, og den kan være en formue værd. Vejen til rigdommen er imidlertid ikke så nem for de to simpelt tænkende irere. Seamus er besat af tanken om, at stenen er en meteorit, og vil gøre alt for at få den endelige godkendelse på det. Jude er blevet så forelsket i sin sten, at han slet ikke kan undvære den, han sover med den, tager den med sig på pub og bader den i et akvarium. Vi følger de to venners håb, drømme og fantasifulde fortællinger om stenen, samtidig med at vi oplever deres tomhed, ensomhed og selvbedrag i livet. Kan de acceptere deres virkelighed hvis fantasien om meteoritten brister?

Emily og Ida, to søstre der altid har været meget forskellige, har netop mistet deres far. De mødes i barndomshjemmet for at tage sig af det praktiske efter tabet i familien. Idas børn er tvunget til at tage del i de voksnes komplekse verden, hvor uløste spændinger fra fortiden stadig hærger.

"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."


