
Nogle få autentiske øjeblikke, en scene, en almindelig morgen, et sted i Kbh. Hverdagens små glimt står klarest når vi er alene: I et mix af kærlighed, kunst & køkkenvask får Frej at mærke at humor ikke er Magnus’ styrke.
Da Laura mister sin far, må hun navigere i en sorg, der hverken lader sig kurere eller kontrollere. I et personligt filmisk sprog kommer vi nært den indre tomhed og frustration, der ofte efterfølger tabet af en man elsker. Samt kontrasten til verden og til andre mennesker, der kan synes at suse urørte forbi mens man selv står i et vakuum. Gennem Lauras forhold til søsteren Alba fornemmes dog samtidig trøsten og kærligheden som en del af det savn, de nu deler på hver sin måde. Viklet ind i deres samtaler og i de følelser, der er svære at sætte ord på, mærkes den spæde refleksion over sorgen som en del af det liv, der fortsætter.

Cecilie bliver lykkelig da Michael endelig vender hjem fra psykiatrisk hospital. Han fortæller at han er blevet rask. Det virker også sådan, men snart begynder små tegn at vise sig på det modsatte. Men Cecilie kæmper for at Michael skal forblive i deres verden og ikke forsvinde ind i sin egen.

En tilfældig morgen deler tre forskellige mennesker gennem deres ubeslutsomhed den samme skæbne; en ung bagerjomfru går glip af kærligheden, en ældre herre forpasser muligheden for at forsone sig med sin søn og en ung mand, fastlåst i sit job, udskyder sine drømme.

John synes det er lidt ensomt at bo alene med sin hamster, Pjoske. Han har derfor inviteret sin ungdomsflamme Birthe over til en bid mad. I aften mødes de for første gang siden ”dengang i Helsinge MC”. Birthes besøg går dog ikke helt som John har drømt om.


