Egentlig ville jeg lave en politisk film om magtens syge verden, men Peter insisterede på noget mere enkelt; noget med almindelige mennesker og kærligheder, sex og vold. Nogen synes måske, det lyder helt vildt enkelt? Det synes jeg egentlig ikke. Men han har fået, hvad han bad om, og selv vi blev stinkende uvenner, mens vi lavede filmen er vi heldigvis blevet bedste venner igen. Filmen er en kærlighedsfilm og en skildring af mennesker, som vi alle kender dem.
Lau er syv år gammel og bor på et børnehjem, hvor han har boet siden hans far hængte sig selv en juleaften. Nu er det jul igen og Lau prøver stadig at forstå sin far og ikke mindst sig selv. Laus metode til forståelse er farlig og ugennemtænkt, men føles rigtig. Om natten når alle sover, går Lau op p børnehjemmets loft, hvor han gemmer alle minderne om sin far. En dag ankommer pigen Esta til børnehjemmet, og måske har hun det på samme måde.
Mary Kabufufu er lesbisk og asylansøger. Hun leder efter sin kæreste, som forsvandt under deres flugt fra Uganda. Til Marys sidste interview i Flygtningenævnet går det op for hende, at hun har overset en ledetråd, som måske kan føre hende til kæresten. Men hun ved stadig ikke, om hun får asyl.
Det er aften på havnen i Nuuk. Ivik og hans venner laver graffiti, da de pludseligrammes af en fremmedartet og ubehagelig lyd. Drengene begår selvmord, men efterat være blevet erklæret død begynder Iviks hjerte på uforklarlig vis at slå igen. Meden uvished om, hvad der skete med ham den aften, går den nu hørehæmmede Iviken isoleret hverdag i møde. Samtidig begynder naturen omkring Nuuk at opføre sig anderledes.
John synes det er lidt ensomt at bo alene med sin hamster, Pjoske. Han har derfor inviteret sin ungdomsflamme Birthe over til en bid mad. I aften mødes de for første gang siden ”dengang i Helsinge MC”. Birthes besøg går dog ikke helt som John har drømt om.
