Et sigøjner-drama skabt gennem improvisationer med lokale romaer i Nordsjælland. Den unge sigøjner Mile bliver gift med Simona, og brylluppet er storslået som traditionen byder. Men Miles far har holdt bryllup for lånte penge, og da gælden indhenter ham, forsvinder han, og svigerfaren tager sin datter tilbage. I kampen for sit ægteskab finder Mile ud af, hvad en dreng er værd uden sin far.
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
Malik føler sig som en fremmed i Sverige efter hans familie flygtede dertil fra Irak. I Sverige bliver han mobbet og kommer ofte op at slås i skolen. Da Saddam Hussein bliver hængt beslutter familien at flytte tilbage til Irak, hvilket begejstrer Malik da han nu endelig skal føle sig hjemme et sted. Kort efter ankomst begynder Malik dog at føle den samme fremmedhed, som han gjorde i Sverige. Det stiller spørgsmålet: Hvad er hjem, hvordan føles det og hvad vil det egentligt sige at høre hjemme et sted?
