I en udkantsby, præget af en ildeset forbud mod indtalgelse af alkohol og en sitrende stemning af dårligdom, vågner den fordrukne landbetjent med rasende tømmermænd og et stort problem: han har mistet sin revolver. På jagt efter sin forsvundne revolver, kæmper betjenten en forgæves kamp for at holde fast på kontrollen over arbejdernes promille og en fremmed knallertbande med onde intentioner.
I et øde klippelandskab kæmper menig Nivå for at opnå status i den militærdeling de er en del af, hvilket ikke er nemt, da kulturen er domineret af fysikalitet og tunge maskuline værdier. Nivås eneste tætte relation er outsideren Høng, der ser og spejler Nivås længsel mod et andet udgangspunkt. Da Nivå bliver inviteret ind i varmen af de højtstående drenge i hierarkiet, begynder gruppedynamikken at ændre sig. Klemt imellem Høng og sine nyfundne venner skal Nivå nu vise, hvor loyaliteten ligger.
Jo mere tid der går, jo sværere bliver det for Peter at fortælle sin kæreste, Sara, om den mørke hemmelighed han bærer rundt på. Men da Peter og Sara møder en mystisk mand i supermarkedet, begynder Peters fortid langsomt at komme frem i lyset. Peter bliver bliver tvunget til at træffe et valg: Skal man gemme sine spøgelser væk eller skal man åbne op og fortælle sandheden?
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.
“Jeg har bestemt mig for at optage, det jeg ser hernede. Jeg har besluttet mig for at dokumentere Danmarks ondskab, som folk her har oplevet i 300 år og som jeg har oplevet i 30 år – for jeg forstår, hvordan de har det. Denne film bliver skelsættende.” Jens
