Thomas Abrahamsen (f. 1995) har altid været optaget af mennesker og den måde, vi søger hinanden på. Fra sin stuelejlighed opsluger han larmen, festen og fællesskabet, der passerer forbi hans vindue – og han forsøger at lade den energi skinne igennem i sine film.

Han laver film, fordi livet ofte går for stærkt til at forstå i øjeblikket. Han fremhæver det oversete i hverdagen og åbner op for samtaler, man ofte holder på afstand. Det er hans måde at holde fast i det, der ellers ville forsvinde i den fragmenterede hverdag.

Thomas er især optaget af relationer mellem mænd og af venskaber, der mangler et sprog for følelser. Af øjeblikke hvor vi gemmer os bag status, kontrol eller hårde facader. Han ser på situationer, hvor vi prøver at bevise noget for hinanden – og nogle gange snubler i forsøget.

Han har høje tindinger og store følelser. Han opgiver snart at skjule begge.