Som teenager printede Nadia manuskripterne til sine yndlingsfilm ud, så hun kunne læse dem igen og igen, indtil hun kunne replikkerne udenad. Unge Nadia anede ikke, at det ville blive det minde, hun vender tilbage til, hver gang nogen spørger, hvorfor hun blev producer. Dengang gik hun mest ud fra, at det var hende, der skulle sige replikkerne. Så hun uddannede sig i musicalteater i Göteborg og i dans i New York, inden hun tog en lille omvej forbi akupunktur og UI/UX-design. Akupunkturen har vist sig overraskende nyttig: Som producer ved hun præcis, hvor de vigtige punkter er.
Nadia er færøsk og palæstinensisk, og i 2017 grundlagde hun Faroe Islands International Minority Film Festival, den første queer minoritetsfilmfestival i et land med 55.000 indbyggere, hvor alle kender alle. Når hun ser tilbage, er hun ikke sikker på, hvor hun fandt modet. Efter år med at vise andres film ville hun gerne lave dem selv. Hendes debut som producer var kortfilmen LIÐ VIÐ LIÐ af Andrias Høgenni, som blev nomineret til en Robert og havde premiere i Clermont-Ferrand.
Uden for settet er Nadia en inderlig true crime-fan, hvilket måske forklarer, hvorfor hun altid kan se plottwistet , både på lærredet og i budgettet. Hun kan bruge timevis på at scrolle gennem Vinted eller Facebook Marketplace på jagt efter det perfekte 70'er-møbel til sin lejlighed eller kolonihave, og den samme tålmodighed har gjort hende til en stædig fundraiser. Hun giver sig ikke, før hun har fået det, hun er ude efter. Og hvis hun er den første, der forlader wrap-festen, så tag det ikke personligt. Det er pga. Lilja og Freya, hendes to hunde.
Nogle ting ændrer sig dog aldrig. Hun printer stadig manuskripterne ud. Nu er det bare til de film, hun selv vil føre ud i livet.
