Alpha lærte først at gå da hun var 2, til gengæld kunne hun sige kompromis og magenta. Det er ikke sådan man får venner i børnehaven, men måske er det sådan man begynder at knytte sig til sprog. Hverken magenta eller kompromiser (ikke fordi hun ikke vil indgå dem) fylder imidlertid særlig meget i hendes skrivning nu til dags. Her er det mere slimet grøn, brændt orange og en vilje til at få en fortælling derhen, hvor både historien selv, og dem omkring den, kan se sig selv i øjnene og føle sig hel og hørt.
Hun har sådan en lidt pinlig catchphrase hun ynder at bruge: At der er utrolig stor forskel på, om noget er realistisk eller troværdigt. Realismen er hun sådan set godt træt af, men troværdigheden derimod, den vil hun gerne gå i krig for. Det kommer måske fra hendes eget lidt komplicerede forhold til virkeligheden, der bunder i lige dele dagdrøm og diagnose, men som lige nu er endt ud i at være hele grobunden for, at hun er manuskriptforfatter i dag… Det, og så den online tekstbaserede Harry Potter rollespilshjemmeside hun brugte hele sin barn- og ungdom på. Sådan er der jo så meget.