De to færinge, Marita og Elinborg, mødes tilfældigt i Føtex. De har kendt hinanden længe, og mødet starter glædeligt. Men noget er galt. Noget som Elingborg ikke vil snakke om. Og hvad startede som en høflig samtale udvikler sig langsomt til et større opgør om deres venskab. "Ikki illa meint" er en hjemstavnsfortælling lang væk hjemmefra som undersøger hvordan skiftende omstændigheder kan ændre selv de dybeste venskaber.
En helt almindelig morgen. Hun har haft en drøm og fortæller sin kæreste om den: Den handlede om grise og om et hegn. Et hegn mellem to lande og to slags grise. Begge kvinder har hørt om hegnet. Netop i dette øjeblik er de tæt på hinanden. Deres ord ræsonnerer i hinandens ører. De er ikke mere end en armslængde fra hinanden, men det er mere end et hegn, der adskiller dem.
Mens toget buldrer gennem natten og nytåret festligt brager løs udenfor, møder danske Hr. Friis den sprudlende franske kvinde Majori. På trods af deres tydelige forskelligheder, finder de to hinanden i et livsbekræftende glimt af kærlighed. Filmen er en kærlig påmindelse om, at det aldrig bliver for sent at omfavne livet.
En gul bus med 67 sæder i Vestjylland. En underskriftindsamling skal afleveres i København. Men fremmødet er sølle tre passagerer. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare, om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede? Optagelserne til den eksperimenterende film er foregået non-stop i bussen fra Vestjylland til København. Undervejs er skuespillerne blevet påvirket via scenarier og episoder, som er konstrueret på forhånd. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb og de forskellige passageres agendaer frem til afslutningen af de ni timers, uafbrudte optagelser.
