
Om 12-årige Christian, der sammen med sin ven bliver inviteret hjem til den lidt ældre Janus. I kælderen introduceres Christian både for Janus’ kongeboa og pornoblade, der flyder på gulvet. Mens Christian går på opdagelse i bladene, nærmer kongeboaen sig langsomt en intetanende mus på gulvet, og spændingen stiger effektfuldt i sekvensen, der kulminerer med Christians første udløsning.
Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.

Nora lever et perfekt liv i sit perfekte hjem med sin perfekte mand Helmer. Men inden i hende føles noget helt forkert. En nagende tvivl er begyndt at hjemsøge hende. Ude af stand til at genkende sig selv er hun begyndt at længes efter noget, hun ikke ved, hvad er. Heldigvis har hun sin elskede Helmer, der kan tale hende til ro. Men uden for dukkehusets trygge vægge kæmper en desillusioneret lille pige for at forstå sine forældres forhold. Filmen er en moderne parafrase over Henrik Ibsens klassiske historie om Nora og Helmer – en historie, der set i lyset af vores moderne præstationssamfund har fået ny betydning.

En gul bus med 67 sæder i Vestjylland. En underskriftindsamling skal afleveres i København. Men fremmødet er sølle tre passagerer. Bussen afgår klokken 09.00, og tidsplanen er stram. Spørgsmålet er bare, om æg kan blive for gamle, om man er homoseksuel, hvis man aldrig flytter hjemmefra, om der er andet end sort, der rimer på Ford, og om der er nogen landmænd til stede? Optagelserne til den eksperimenterende film er foregået non-stop i bussen fra Vestjylland til København. Undervejs er skuespillerne blevet påvirket via scenarier og episoder, som er konstrueret på forhånd. Skuespillerne har været uvidende om det egentlige handlingsforløb og de forskellige passageres agendaer frem til afslutningen af de ni timers, uafbrudte optagelser.



