"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
Nadim er en minoritetsetnisk mand med tjek på tilværelsen. Han vil dog på ingen måde associeres med de mennesker, der ligner ham, men ikke kan opføre sig ordentligt. På vej til sin søsters fødselsdag sætter hans egen fordomsfuldhed ham i en position, der får dramatiske konsekvenser for ham.
While at work, the dutiful caretaker Ellis is sought out by his long-lost sister Mira. Under the guise of being in training as a caretaker, she comes with him to work. Throughout a hectic workday, they try to find each other again, through a confrontation of old traumas, open wounds, and unrequited sibling love.
The poor and pregnant maid Karen slaves her days away, taking care of the imprisoned noblewoman Rigmor. Their fragile friendship suddenly presents an opportunity for a better life, when Rigmor mentions a valuable treasure buried in the forest. In hope of freedom, the two women spite their differences and attempt an escape. But can they create an alliance across class, and flee from fate?