
Det er Cecilies fødselsdag, og hun har sammen med sin kæreste Erik inviteret sin gamle veninde Marie op i sommerhuset med hendes nye kæreste Joakim. Alt er perfekt – vejret, huset, frokostbordet og haven. Men Joakim har mere med i bagagen end tøj til weekenden.
I et digtet dansk dystopia er den politiske diskurs blevet intensiveret. Liva Wichfeld forbereder sig på at indtage posten som leder for antiabort-partiet “Frihed og Ansvar”. Men da Liva selv bliver gravid oplever hun for første gang at hendes personlige og politiske overbevisning er i konflikt med hinanden.

Om 12-årige Christian, der sammen med sin ven bliver inviteret hjem til den lidt ældre Janus. I kælderen introduceres Christian både for Janus’ kongeboa og pornoblade, der flyder på gulvet. Mens Christian går på opdagelse i bladene, nærmer kongeboaen sig langsomt en intetanende mus på gulvet, og spændingen stiger effektfuldt i sekvensen, der kulminerer med Christians første udløsning.

Det er jul, og Daimi er alene med sin eneste ven i verden: en kælegris. Et juletræ blinker konstant i stuen, de engang så farvestrålende vægge er i muggent forfald, og hele huset synes at være i forrådnelse. Daimi har ingen kontakt med sin omverden og gemmer sig, når det banker på. Når hun føler sig allermest alene, kalder hun på sin mor, men får aldrig noget svar. I selskab med den lille gris danser, bager og leger hun sig væk fra de hårde realiteter, mens fantasi og virkelighed smelter sammen i en stigende klaustrofobi og ensomhed. Daimi ved, at der er noget galt, og i det eneste rum i huset, hun ikke vil gå ind i, findes den sandhed, hun for alt i verden vil undgå.

Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.


