
En kærlighedshistorie om et ægtepar, der kæmper for at bevare deres forhold. Kvinden ønsker normalitet omkring sig, hvilket er svært med en mand som “forvandler” sig til eksempelvis en sko eller en kuglepen. En dag bliver det kvinden for meget, hun forlader ham for at realiserer sine drømme om at finde en helt ”almindelig” mand.
Emil, 23, er mors dreng. Hun kender alle hans hemmeligheder… bortset fra hans gemmested og de små sonater han skriver når han er alene. Den ambitiøse men ikke så disciplinerede Sophia, 20, optages på moderens klaverskole og sår splid med sin uventede interesse for Emil. Emil forstår ikke det intrigespil, han pludselig spiller hovedrollen i, men de nye følelser giver ham modet til at sige sin mor imod for første gang, og de kalder på en kærlighedserklæring: En sonate til Sophia, for det er hende, han er forelsket i. Men sonaten efterlader Sophia kold, og Emil søger trøst hos mor, som minder ham om at i visse miljøer tænker folk kun på sig selv – og de, der involverer sig med dem, ofte betaler prisen.For Emil handler det i midlertid ikke om, hvem der skal betale prisen for hans forliste følelser, men om hvordan hun skal straffes.

Den fraskilte familiefar, Johan, står foran en længe ventet weekend med sine børn, da han pludselig havner i et voldsomt opgør med sin ekskone. Hvad der begynder som et forsøg på at genvinde sin plads i familien, udvikler sig til en aften med mistro, vrede og afsløringer - alt imens børnene er tilskuere.
%20(2)%20(1).jpeg)
Malik feels like a stranger in Sweden after his family fled there from Iraq. In Sweden he is bullied and often gets into fights at school. When Saddam Hussein is hanged, the family decides to move back to Iraq, which excites Malik as he can now finally feel at home somewhere. Soon after arriving, however, Malik begins to feel the same strangeness that he did in Sweden. It begs the question: What is home and what does it really mean to belong somewhere?

En enkel og varm film om kunsten at miste. Christians far dør af kræft, og Christian bliver alene med sin mor. Sammen prøver de at forstå og at finde en ny måde at leve videre med hinanden og med den, som gik bort. Christian kaster sin omsorg på et lille pindsvin, han aldrig har set. Han fodrer det, tror på det og kan sige “pindsvin” på alverdens sprog. Nabopigen udfordrer hans forestillinger, både om faderen og om pindsvinet, men er samtidig hans fortrolige i sorgens tid. Hun og moderen hjælper Christian til at komme videre, til at give faderen en ny bolig, inden i Christian selv. Filmen tager fat på et vanskeligt emne på en direkte og følelsesfuld måde


