
Thomas er hjemvendt fra Bosnien. “Hjemkomst” strøer salt i et åbent sår i vores kollektive bevidsthed ved at afspejle hans sinds(s)tilstand; for der findes noget, der er langt værre end at dø, og det er ikke at turde leve! Der rejses ikke spørgsmål om ansvar. Formen er abstrakt fordi indholdet forlanger det. Hvis du holder at lyset for enden af tunnelen, så se en anden film men ellers: Velkommen i mørket!
På sin 14-års fødselsdag får Laura besøg af sin mors ven, modefotografen Asger, som Laura altid har været fascineret af. Asger skal fotografere Laura, hvilket hendes mor, Henriette, længe har set frem til – til trods for en voksende jalousi til den smukke datter. Men hvad Henriette ikke ved, er, at Lauras følelser for Asger er ved at ændre sig. Det sætter spor i forholdet mellem mor og datter i form af et opgør og en konkurrence, som skaber stærke udfordringer for Laura. Mødet med Asger og modelmiljøet bliver en introduktion til voksenlivet og en opdagelse af seksualiteten. Hun mærker begæret for første gang og oplever samtidig magten, der følger med.

Da Anna forlades af sin kæreste, Mikkel, styrter hendes verden sammen, og en række uforklarlige hændelser begynder at udfolde sig. Foruroliget prøver hun at finde ud af, hvad der ligger bag, men i stedet for at nærme sig en forklaring, synes verden omkring hende blot at opløses, indtil hun ikke længere kan kende virkelighed fra fiktion.

Friheden til at ytre sig bør hænge sammen med pligten til at lytte. Dét mener jeg at alt for mange har glemt. Jeg oplever at folk er blevet bange og hadefulde. At verden i dag deles op i en akse af gode og onde mennesker.Men der er ingen onde mennesker. Alle vil jo dybest set det bedste med livet.Så længe terrorister og magthavere er mennesker, der kan elske – så længe er der et håb om fred og sameksistens. Med AFR undersøger jeg filmmediets muligheder for manipulation i moderne historiefortælling. AFR har en form der er genkendelig fra vores medier, bygget op af velkendte elementer, men materialet er samlet på utraditionel vis og indholdet bliver dermed en ny fortælling om vores verden.Jeg har på den måde forsøgt at udforske bedraget og manipulationen – undersøge de moderne massemediers magt indenfor politik og historieskrivning. Jeg opfatter kunst som mediet for den humanistiske overvejelse; hvor mennesket og sjælen er i centrum. På denne baggrund har jeg lavet filmen – uagtet gældende lov og moral. Og måske derfor – vil filmen virke provokerende på enkelte. Men ytringsfrihed og demokrati er ikke en selvfølge. Det er noget vi skal kæmpe for. Og når vi har det, er det en gave, som skal bruges til at udfordre og udvide frihedens grænser. I modsat fald indskrænkes friheden til at tale, tænke, leve og elske, som vi vil.

En pige er blevet dræbt på nøjagtig samme måde som i forfatteren Eigil Strøms seneste roman. Nu banker det på døren. Foran Strøm står en fremmed mand. Han ønsker en signeret udgave af bogen, men Strøm er mistænksom: Hvem er manden? Hvorfor vil han indenfor? Og hvorfor spørger han så meget til den dræbte pige?

