En aften efter træning i skøjtehallen, udpeges Emilie som holdets repræsentant ved det forestående stævne. En rolle hun påtager sig intetanende om de konsekvenser, det får samme aften.
Splittet
Malik føler sig som en fremmed i Sverige efter hans familie flygtede dertil fra Irak. I Sverige bliver han mobbet og kommer ofte op at slås i skolen. Da Saddam Hussein bliver hængt beslutter familien at flytte tilbage til Irak, hvilket begejstrer Malik da han nu endelig skal føle sig hjemme et sted. Kort efter ankomst begynder Malik dog at føle den samme fremmedhed, som han gjorde i Sverige. Det stiller spørgsmålet: Hvad er hjem, hvordan føles det og hvad vil det egentligt sige at høre hjemme et sted?
Malik føler sig som en fremmed i Sverige efter hans familie flygtede dertil fra Irak. I Sverige bliver han mobbet og kommer ofte op at slås i skolen. Da Saddam Hussein bliver hængt beslutter familien at flytte tilbage til Irak, hvilket begejstrer Malik da han nu endelig skal føle sig hjemme et sted. Kort efter ankomst begynder Malik dog at føle den samme fremmedhed, som han gjorde i Sverige. Det stiller spørgsmålet: Hvad er hjem, hvordan føles det og hvad vil det egentligt sige at høre hjemme et sted?
Waiting For Phil
Bedemanden Phil må pludselig forholde sig til sin egen sorg, da hans kone Julianne dør. Med sorgen følger også et møde med den sønderknuste datter Sarah, som Phil ikke har forholdt sig til i mange år.
Bedemanden Phil må pludselig forholde sig til sin egen sorg, da hans kone Julianne dør. Med sorgen følger også et møde med den sønderknuste datter Sarah, som Phil ikke har forholdt sig til i mange år.
Flyvere i Natten
Langt ude på landet lå en gammel gård. Med et faldefærdigt tag. Og et beskyttelsesrum. Hér sidder Bo rastløs og venter på, at hans dreng Valdemar skal komme hjem fra skole så de kan lege angsten bort. De to er bedste venner og elsker hinanden betingelsesløst, men da den fjendtlige verden udenfor – skolen og sagsbehandleren – melder deres ankomst til gården for at se til dem, begynder tingene at mudre for Bo: For er fjenden udenfor eller i hans hoved? Og kan han og Valdemar, der drømmer sig ud mod markerne, forblive en familie hvis han ikke længere kan stole på sig selv?
Langt ude på landet lå en gammel gård. Med et faldefærdigt tag. Og et beskyttelsesrum. Hér sidder Bo rastløs og venter på, at hans dreng Valdemar skal komme hjem fra skole så de kan lege angsten bort. De to er bedste venner og elsker hinanden betingelsesløst, men da den fjendtlige verden udenfor – skolen og sagsbehandleren – melder deres ankomst til gården for at se til dem, begynder tingene at mudre for Bo: For er fjenden udenfor eller i hans hoved? Og kan han og Valdemar, der drømmer sig ud mod markerne, forblive en familie hvis han ikke længere kan stole på sig selv?
Mannequinerne
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
"I denne film undersøges forstaden som tilstand gennem øjnene på en teenagepige i en 7. klasse. Sofie tager os gennem det sociale og kulturelle landskab, som forstaden udgør, og det overordnede portræt af forstadsmiljøet skildres gennem en coming of age-fortælling om kropslig akavethed, hemmelige forelskelser og forsøget på at finde sin identitet i en identitetsløs forstad. En ulmende spænding præger dette spor i filmen, men det er en spænding som synker sammen ligeså hurtigt som den opstår. Vi har at gøre med et antidrama: små ansatser til et klimaks som aldrig nås, en søgen uden slutmål. Forstadsfortællingen rammes yderligere ind af et skolestykke. En opførelse af den græske myte “Pyramus og Thisbe”. I denne scene får de store følelser plads, et sandt drama! Her skal katharsis finde sted! Men som i de fleste skolestykker er skuespillet akavet og uden indføling. Dramaet står tilbage som en mærkelig misdannet udvækst på fortællingen."
